Der er her i weekenden lagt op til masser af aktiviteter i og omkring havnen i Randers, når Randers Havneevent løber af stabelen.Arrangementet åbner i dag kl. 11, og så er der dagen igennem mulighed for at besøge havneboder, prøve vandscootere eller forskellige både, de såkaldte waterballs og bungeetrampoliner.Fra kl. 12 til 17 afvikles der jysk mesterskab i jetski – for begyndere, proklasser og freestyle.I aften er der underholdning på havnen og der afvikles regatta.I morgen søndag er der ligeledes aktiviteter dagen igennem.Der er gratis entré til arrangementet, der arrangeres i forbindelse med projektet unicef by Randers 2011.