En 60-årig kvinde fra Randers var i går eftermiddag årsag til et trafikuheld på det gamle kaserneareal i Randers.Kvinden kørte ved 15 tiden i bil ad Istedvej, men ved Hestestræde overtrådte hun sin ubetigede vigepligt og påkørte en knallert med to drenge.Drengene kørte på en stjålet knallert og stak af efter uheldet. Senere på dagen fandt politiet dog frem til dem, og ifølge deres forklaring havde de fundet knallerten.De slap begge uskadte fra uheldet.