Den bilist der i går morges påkørte et hus på Randersvej i Følle på Djursland blev anholdt i går formiddag. Manden kørte ind i huset i en stjålet Golf som landede på taget i haven. Efterfølgende var manden meget aktiv i Følle. Han stjal en bil på Lerbakken, men efterlod den 50 meter længere nede af vejen. Han forsøgte også at stjæle en varebil og en knallert. Selve anholdelsen skete, da politiet i går formiddag fik en anmeldelse fra en kvinde om at der sad en fremmed mand og sov i hendes bil på Århusvej i Følle.Manden, der er 27 år og fra Langå, var så påvirket af narko at han ikke vidste hvor i landet han opholdt sig. Han har erkendt alle forhold og var så påvirket at han blev kørt på sygehuset.