Det kniber med brandsikkerheden på skolerne i Randers Kommune.Sidste år blev der gennemført 51 brandsyn på skoler, hvilket resulterede i 28 påbud samt et enkelt forbud, som kun gives for meget alvorlige fejl.Sektionsleder i Bygning og Energi i Randers Kommune, Søren Svejgaard, erkender overfor Ritzau, at man står med et problem.- Når der gives et påbud til over halvdelen af skolerne i snit, så er det for mange. Det er aldrig tilfredsstillende at give et påbud, så der skal strammes op, fastslår han. Det står generelt skidt til med brandsikringen på landets folkeskoler. I gennemsnit får hver tredje skole et påbud, når det kommunale beredskab kommer forbi.