En virksomhed i Randers modtog i eftermiddag initiativprisen fra Dansk Industri Randers-Norddjurs. Hæderen tilfaldt industrivirksomheden VSB Industri- og Stålmontage blandt andet fordi den administrerende direktør Flemming Werk har “modet til at investere og ansætte i svære tider”, som det hedder i begrundelsen.På seks år er antallet af ansatte i virksomheden steget – fra 35 til 220 medarbejdere. VSB Industri- og Stålmontage laver store stålkonstruktioner til blandt andet vindmølleindustrien.