En sølvgrå BMW 540 blev udbyttet, da en eller flere tyve i går begik indbrud i en privat beboelse på Floesskovvej i det sydøstlige Randers. Tyven eller tyvene er kommet ind ved at knuse en rude, og her skaffede de sig adgang til bilnøglerne til den sølvgrå BMW 540, der har registreringsnummeret ZJ 48659. Der blev ved indbruddet også stjålet en bærbar PC af mrk. Acer, et stereoanlæg mrk.Beocom 3000 samt diverse smykker. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem kl. 7.30 og kl. 15.30 i går fredag.