Østjyllands Politi fremstiller i dag en 21 årig mand fra Randers i Grundlovsforhør – og sigter ham for, at han fredag d. 21. oktober slog en anden mand i ansigtet med en flaske og i forlængelse heraf sparkede samme mand flere gange på kroppen. Voldsepisoden fandt sted på en restauration i Storegade i Randers, og efterfølgende tildelte den 21-årige sit offer flere knytnæveslag i ansigtet udenfor restaurationen. Østjyllands Politi har efter nogen tids eftersøgning – herunder med afhøring af vidner til voldsepisoden fundet frem til gerningsmanden, og man kunne derfor skride til anholdelse. Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere i sagen.