Randers kommune er blevet tvunget til at ændre noget af den tidligere nedskæringspolitik på handicap- og psykiatriområdet. Med den såkaldte genopretningsplan og et menneskefjendsk budgetforlig gik Randers kommune i gang med drastiske nedskæringer. Trods gentagne protester i byrådet fra Beboerlisten og det radikale medlem fastholdt kommunen, at nedskæringerne kunne forsvares. Borgmesteren henviste til aftalen mellem den tidligere regering og Kommunernes Landsforening, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte sit serviceniveau.
Man startede med at skære i hjælpen til svært handicappede, der bor hjemme hos familien, ved at nedsætte tidligere tildelte aflastningsdøgn med op til 50%. Samtidigt meddelte man, at dette ikke kunne ankes, da det handlede om kommunens serviceniveau. Heldigvis lod en stor del af de berørte familier sig ikke affærdige af kommunens ”forbud” mod anke. De ankede med henvisning til, at deres behov for aflastningen ikke var ændret. Familierne er nu tilbage til næsten samme niveau som før. Så skiftede man strategi. Overfor psykisk syge, der havde fået bevilget personlig støtte udsatte man at iværksætte støtten med henvisning til manglende ressourcer. Her har man jo fået bevilget hjælpen, så tildelingen kan ikke ankes. Her måtte familierne gå til Tilsynsrådet. Igen fik familierne medhold.
I notat om Status for genopretningsplanen på handicap- og psykiatriområdet (11.okt.2011) fastslår Torben Rugholm bl.a.:Tilsynsmyndigheden anser det ikke for lovlig praksis, at undlade at sætte en bevilget udgift i drift. Det sociale ankesystem fastslår, at man ikke kan fratage en borger et allerede tilkendt serviceniveau ud fra økonomiske betragtninger.Familierne indenfor handicap- og psykiatriområdet har vundet 1. omgang – men sårbare grupper er stadig truet af byrådsflertallets nedskæringspolitik.
Når man ikke kan finde pengene på ovenstående måde, går kommunen i gang med andre områder, hvor det stadig er de sårbare grupper, der skal betale regningen. Beboerlisten og det radikale venstres krav i byråd om, at besparelserne skulle ramme mursten og ikke mennesker, har ikke vundet.
Nu griber man til nedlæggelse af velfungerende institutioner. Der er/var planer om at nedlægge ”den grønne Gren” – et værested for sårbare mennesker, hvor flere oplever stedet som ”deres andet hjem”, måske det eneste sted, hvor de kan være sammen med andre mennesker. Men en stor strøm af protester, har bevirket en indstilling til socialudvalget om foreløbig at lade stedet fortsætte. Det nytter at handle.Der er planer om at nedlægge ”Bopladsen” en ungdomsinstitution med stor specialviden, hvor hver eneste unge, der får hjælp, er en investering i fremtiden. Forebyggelse på højt niveau og på sigt meget dyrt for samfundet, for hvert ungt menneske, der måske tabes på gulvet, hvis Bopladsen lukkes.Her kan ikke klages til hverken Tilsynsråd eller Det sociale Ankesystem. Kun protester fra brugerne, medarbejderne og ikke mindst borgerne i Randers kan sætte en stopper for en politik, der sætter mursten over mennesker.
