Randers Kommunes Økonomiudvalg behandlede i går en meget omstridt plan om tilslutningspligt til Værum-Ørum Kraftvarmeværk. Der har i lokalområdet været meget modstand mod forslaget, der giver 192 ejendomme forblivelsespligt og 119 ejendomme tilslutningpligt til værket. Et flertal i økonomiudvalget, bestående af Socialdemokraterne, SF, Konservative og Dansk Folkeparti sagde ja til tilslutningspligten, mens medlemmerne fra Venstre og Beboerlisten stemte imod. Sagen behandles i Byrådet på mandag.