Når unge kontanthjælpsmodtagere bliver sendt i aktivering, straks de henvender sig til kommunen, kalder man det de fleste steder for “straks-aktivering”.I Mariagerfjord kalder man det VAKS-aktivering. VAKS dækker over begreberne Vejledning, Aktivering, Kompetanceafklaring og Samfundsnytte.Ved VAKS-aktivering bliver de unge tilknyttet Park og Trafik, der sender dem ud til praktiske, naturorienterede opgaver, hvor de for eksempel skal rydde op på strande eller vedligeholde stier og mindesmærker i lokalområdet.Under forløbet får de unge vejledning om blandt andet jobsøgning og uddannelse, så de hurtigst muligt kan komme ud af kontanthjælpssystemet.