Randers Herre Håndbold forventer eller rettere garanterer masser af spænding, når man torsdag 21. juni i Tronholmparken for tredje år i træk afvikler det unikke 1-times-løb Fundraising Challenge-løb, der er fyldt med mange udfordringer og dueller.Løbet er bygget op i flere dimensioner. Spillerne fra Randers Herre Håndbold danner årgangshold, som løber mod hinanden, ligesom alle Randers HH’s spillere også løber samlet som et hold mod en række sponsorhold.Og så løber samtlige deltagere naturligvis for at vinde hele løbet. Og det gør man ved at nå længst på den time, som løbet varer.I 2010 løb holdet fra Sparekassen Kronjylland med sejren, mens holdet fra Motion Skyline Arena i 2011 vandt foran spillerne fra Randers HH og med holdet fra CCL Label A/S på tredjepladsen.”Hvordan det ender i 2012, må løbet vise, men der er lagt op til revanche, idet de tre Top-3 hold fra sidste år stiller op igen i 2012. Desuden er der i skrivende stund tilmeldt hold fra Fårup Betonindustri, og der forventes yderligere en række firmahold, ligesom man ikke må glemme træner/lederholdet fra Randers Herre Håndbold,” siger RHH-formand Claus Christensen.Ud over de allerede mange nævnte dueller vil der også være en duel af de mere kuriøse.På træner/lederholdet finder man således Karsten Sommer, og i seniorårgangen finder man hans søn Nicolaj Birch Jensen, så to generationer skal således i kamp om at tilbagelægge flest kilometer.Hele ideen med Fundraising Challenge er, som navnet antyder, at rejse midler til Randers HerreHåndbold. Og ideen er ikke helt dum endda.Ved de seneste to løb er der løbet godt 20.000 kroner i kassen, og man håber også at nå op over 20.000 i dette års udgave.Midlerne kommer i kassen ved, at hver enkelt RHH-spiller finder et par Fundraisere, som vil støtte med 25,- pr. kilometer, som spilleren kan løbe på én time.Og distancen, der kan tilbagelægges?”Bedømt ud fra de foregående løb ser det ud til at være på den gode side af de 10 kilometer,” siger Claus Christensen..Desuden byder sponsorerne, der deltager, gerne ind med fra 25 til 100 kroner pr. kilometer, som deres hold til bagelægger på de 60 minutter.”Det kan hurtigt blive til mange penge, når vi forventer omkring 80 løbere,” siger Claus Christensen.