En 21-årig polsk mand fik i går ved Vestre Landsret skærpet sin dom til to års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig. Han blev desuden frakendt kørekortet.Han blev dømt for den ulykke, der i december sidste år kostede en 66-årig mand livet på Frijsenborgvej ved Hammel. Med en promille på 2,74, og med en hastighed på cirka 110 kilometer i timen kom han over i den modgående kørebane, hvor den kassevogn, han var kørende i, kolliderede frontalt med en personvogn med et ægtepar i 60’erne.Dommen var en skærpelse af en dom fra byretten, hvor han fik indrejseforbud i 12 år.