Djurslandsmotorvejen fra Djursland mod Aarhus er fortsat spærret på grund af skybrud, der har resulteret i vand på kørebanen. De store problemer med vandmasserne er opstået mellem frakørsel 17 Hjortshøj og frakørsel 18 Lystrup på strækningen mellem Hornslet og Aarhus Nord.Flere personbiler er fanget i vandmasserne, men ingen personer har været i fare. Sådan lyder meldingen fra Østjyllands Politi.Redningsberedskaberne i de berørte kommuner arbejder på højtryk for at få bugt med vandmasserne – og det er på nuværende tidspunkt ikke til at sige, hvor længe vejen vil være spærret.Ved meldinger om problemer med vandmasserne opfordrer politiet befolkningen til at ringe 114 for kontakt til Østjyllands Politi.