Problemer med it-systemet KMD Opera har gennem flere dage give store problemer på Jobcenter Randers. Siden i mandags, har man ikke kunnet få adgang til personsager, og det har betydet, at medarbejderne er kommet bagud med sagsbehandlingen. Problemet opstod efter en opdatering af it-systemet. Siden har KMD arbejdet på at løse problemet, og nu skulle det så være oppe at køre. Nu skal man så i gang med at indhente sagspuklen, og i den anledning håber man på forståelse for, at der kan gå lidt længere tid en normalt, før man får et svar fra Jobcentret.