Byrådet i Favrskov Kommune har besluttet, at der nu skal laves en plan for etableringen af en hundeskov ved Skanderborgvej og Hammelvej tæt på Hammel. Flere borgere har efterspurgt en hundeskov, og det ser ud til, at de kan få deres ønske opfyldt. I hvert fald skal det nu undersøges nærmere, hvor præcist hundeskoven kan ligge, og hvad det kommer til at koste. Området i Hammel er på 1,6 hektar og består både af skov og naturområder i kuperet landskab. Teknik og Kultur i Favrskov Kommune skal nu skrive et konkret projektforslag, som skal behandles af politikerne til sommer.