En 23-årig mand er indlagt med en brækket kæbe efter et overfald på åben gade i Randers i går ved middagstid. Ifølge vagtchefen hos Østjyllands Politi skete overfaldet på en parkeringsplads ud for en forretning i Borgergade i tiden mellem klokken 11.30 og 12.30. Den 23-årige blev sparket i ansigtet af en ukendt gerningsmand og alstå med brud på kæben som følge. Politiet står helt på bar bund i sagen, og vil gerne høre fra folk, som måtte have set noget i forbindelse med overfaldet.