Randers Kommune er blevet tilbudt at være med i et forskningsprojekt omkring skovrejsning. Det skal ske på et 5, 7 ha stort græsareal i Dronningborg nord for Torupdal, som ejes af Randers Kommune. Projektet har fokus på skovrejsning, hvor man bruger popler som hjælpetræer til at hjælpe skovrejsningens blivende træer frem. Skovrejsning vil efter tilskud fra Naturstyrelsen og med hjælp fra Københavns Universitet komme til at koste Randers Kommune under 50.000 kr. Normalt regner man med 30-50.000 kroner pr. ha skov.