På mindre end et år, er alle 47 grunde i en attraktiv udstukning i Hinnerup blevet solgt. Og det i en tid, hvor mange kommuner kæmper for at komme af med deres byggegrunde. Grundsalget i Humlehaven fik en forrygende start med 26 grunde solgt i første budrunde, og de resterende 21 blev solgt henover efteråret 2012 og foråret 2013. Grundkøberne er både borgere, der allerede bor i kommunen, og tilflyttere fra andre kommuner. Der er stadig attraktive grunde til salg i hele Favrskov Kommune – i alt 57 grunde fordelt på 10 udstykninger.