Gennem længere tid har Djursland været plaget af et utal af indbrud i villaer, hvor der næsten udelukkende er stjålet kontanter og smykker og hvor enten en terrassedør eller et vindue er brudt op. Muligvis har tyveknægten nu skiftet distrikt. I hvert fald er der inden for det seneste døgn anmeldt fire indbrud i Hadsten, der til forveksling minder om de andre. Det er gået ud over to villaer på Vestervangen, en på Merkurvej og en på Plutovej. I villaerne på Merkurvej og Plutovej ved man endnu ikke, hvad der er stjålet, men fra de to andre villaer er der stjålet kontanter og smykker.