Mange mænd spiser for meget og dyrker for lidt motion. Men de har nu mulighed for at gøre noget ved det, for Randers Sundhedscenter tilbyder nemlig et gratis kost- og motionstilbud for overvægtige mænd mellem 30 og 49 år. Undersøgelser viser, at mænds sundhed generelt er dårligere end kvinders. Mænd opsøger også sjældnere deres praktiserende læge og har i hovedreglen mindre styr på den sunde kost end kvinderne. Deltagerne på holdet får gennem et forløb på ti uger tips og tricks til, hvordan man spiser sundt uden at spise for meget salat, og der sættes fokus på at få pulsen op dagligt.