Torsdag aften holdt Randers City open by night i anledning af halloween – de konservative byrådskandidater benyttede lejligheden til at møde borgerne i byens gågader til en snak om det forestående byrådsvalg 19. november.I aftenens anledning havde de konservative byrådskandidater medbragt særlige udgaver af deres valgplakater, hvor vælgerne kunne se en mere uhyggelig side af kandidaten. Der var ikke tale om hærværk mod konservative valgplakater, men flot arbejde fra den kreative konservative byrådskandidat, Lotte Sølvtofte.”Det var en sjov og anderledes måde at møde vælgerne på, og folk syntes, det var sjovt. Selvom byrådsvalget er en alvorlig sag, hvor vælgerne skal tage stilling til, om der skal være råd til velfærd ved at skabe rammer for vækst i erhvervslivet, som vi konservative vil; eller om de offentlige udgifter og skatterne skal stige, så væksten går udenom Randers, sådan som andre vil – så skal der også være plads til lidt sjov i gaden, ellers keder politikerne vælgerne væk,” udtaler Konservatives borgmesterkandidat Daniel Madié i forbindelse med torsdagens happening.De næste lørdage frem mod byrådsvalget vil de konservative byrådskandidater igen være at finde i bybilledet, når de med base på Rådhustorvet bl.a. byder på en varm kop kakao eller kaffe til at lune sig på over en snak om kommunens fremtid.