Ingen kom noget til i forbindelse med et trafikuheld med to biler på motorvejen i morges. Uheldet skete i sydgående retning mellem Sønder Borup og Hadsten. En bilist kørte op bag i en anden i overhalingssporet, men der skete kun materiel skade, oplyser Østjyllands Politi. Uheldet medførte en del kødannelse i myldretiden.