I går kunne vi fortælle, at fire personer mandag havde fået stjålet deres iPhones fra omklædningsrummet, mens de opholdt sig i Grenaa Idrætscenter. I går fik lokalpolitiet i Grenaa anmeldelser fra yderligere tre personer, så antallet af stjålne iPhones nu er oppe på syv. Tyven har været meget kræsen i sit valg af koster, for det eneste, der er stjålet er de populære smartphones. Tyverierne er sket mandag mellem klokken 12.30 og 13.30. Der tilsyneladende ingen, der har set noget i forbindelse med tyverierne, men lokalpolitiet vil meget gerne høre om det, hvis nogen skulle ligge ind med oplysninger i sagen.