Borgere på Djursland er utilfredse over Nationalpark Mols Bjerges planer for et såkaldt velkomstcenter ved Kalø. Centret betyder at både slotskroen og den populære iskiosk, hvortil tusindvis af mennesker – både lokale og turister valfarter hvert år, skal lukke. De passer nemlig ikke ind i planerne for en nationalpark og lokalt er parterne nu gået fra samarbejde til dyb skuffelse og modstand. Aarhus Stiftstidende beretter, hvordan forpagterne af kroen og ishuset er blevet helt sat uden for projektets arbejdsgruppe. Formand Erling Post fra nationalpark Mols Bjerge erkender, at visionerne for velkomstcenteret ikke har været helt på plads. På internettet er der nu startet en underskriftindsamling, der protesterer mod lukningen kro og ishus ved Kalø. 1500 mennesker har allerede protesteret mod lukningen.Kilde: ÅS