En 43 årig kvinde blev i går ved et grundlovsforhør i Retten i Randers varetægtsfængslet i fire uger for at true sin kæreste med en pistol. Under et skænderi lørdag aften sigtede kvinden angiveligt på den 52-årige kæreste med pistolen, inden hun affyrede våbnet en enkelt gang op i luften. Ud over trusler på livet er kvinden sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. Forud for episoden havde kæresteparret opholdt sig på en adresse i Bramstrup ved Voldum.