Fire elever fra Tradium Mariagerfjord gjorde næsten rent bord ved den regionale entreprenørskabsmesse, Company Programme under Young Enterprise. Det gik så godt, at Tradium vandt to ud af fire emner og fik en delt førsteplads. De fire piger har lavet et kombinationsprodukt til hunde, som gør livet lettere og mere sikkert for hunde og deres ejere. Næste trin for eleverne er at prøve sig af mod elevgrupper fra hele landet den 10. og 11. februar til DM i Entreprenørskab i Odense.