Norddjurs Kommunalbestyrelses Økonomiudvalg skal i morgen behandle forslaget til en ny lokalplan for et område i den sydlige del af Rugvænget i Grenaa. Den eneste ændring i forhold til den eksisterende lokalplan er, at der skaffes mulighed for at etablere et standsningssted for den kommende letbane. Desuden skal der kunne etableres cykelparkering, parkering for biler og ventefaciliteter. Efter vedtagelse i kommunalbestyrelsen sendes forslaget i høring i otte uger.