Nu er det blevet sommer for Østjyllands Politi. Her har man fundet cyklerne og de korte bukser frem, og det betyder, at de cyklende patruljer igen kommer på gaden. Hos Østjyllands Politi er de cyklende patruljer efterhånden blevet en tradition i sommermånederne. De kommer tættere på befolkningen, og så kan de komme rundt på stedet, hvor en bil må give op.