To biler stødte i weekenden frontalt sammen efter at have kørt race mod hinanden på Hammelvej nær Laurbjerg. Efter sammenstødet brød den ene bil i brand. Politiet fik en anmeldelse om, at to mænd har ligget og kørt om kap, og så er de stødt sammen, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til tv2oj.dk. Ingen af de to personer er kommet alvorligt til skade ved uheldet, men de har fået nogle mindre skader. Politiet havde mistanke om, at de to mænd var påvirket. De tog en test på den ene mand, som viste en promille over det tilladte.