Det er snart ved at være årstiden til at varme sig på en god historie, og en sådan kan man netop få på Museum Østjylland i Kulturhuset torsdag 8. september. Hør den lune fortælling om varmekilder i middelalderen, når museet byder på endnu en af de populære ”Små Fortællinger”
 
Det er middelalderarkæolog Lisette Berg Andersen, der varmer op under en lille fortælling om middelalderlige kakler, kakkelovne og andre varmekilder.
”I dag har mange fjernvarme, så der er dejlig lunt, når man smækker fødderne ud over sengekanten om morgenen. Men en vintermorgen i middelalderen kunne det være en kold fornøjelse at stå ud af sengen. Dengang var opvarmning af husene hårdt arbejde og bestemt ikke nogen selvfølgelighed,” fortæller Lisette Berg Andersen, der opfordrer alle til at kigge forbi museet og høre den overraskende spændende historie om forløberne for fjernvarme og andre moderne bekvemmeligheder. 
 
Fra ildsted til fjernvarme