En 26-årig mand blev i går eftermiddag anholdt og sigtet for narkokørsel på Mariagervej i Randers.

En patrulje stoppede en bil, der kom kørende i høj fart forbi dem. I bilen sad fire mænd, og den 26-årige chauffør virkede påvirket.

Derfor tog politiet ham med på politigården for at foretage en narkometertest.

Den gav udslag på amfetamin og hash, og den 26-årige blev anholdt og sigtet for narkokørsel