De biologiske forældre vil ikke betale bidrag til kommunen, fordi deres nyfødte datter blev anbragt uden for hjemmet uden deres samtykke.

Citathistorie: TV2 Østjylland

Det er ikke i orden, at kommuner opkræver forældrebetaling i sager, hvor et barn oven i købet er fjernet fra hjemmet mod forældrenes vilje.

Det mener Tina og Daniel Frausing Heuser fra Randers, som i efteråret blev forældre til en lille pige, der kort efter fødslen blev anbragt uden for hjemmet uden deres samtykke.

»Hun bor her ikke. Hvorfor skal jeg så betale, når hun ikke bor her?« siger Daniel Frausing Heuser til TV2 Østjylland.

Randers Kommune vurderede i fjor, at Tina og Daniel Frausing Heuser ikke er i stand til at sikre deres datters trivsel og udvikling.

Og efter parret forsøgte at stikke af med pigen fra et kommunalt tilbud, hvor de var tilknyttet, besluttede kommunen at anbringe hende akut i en plejefamilie.

Nu er forældreskab afløst af en opkrævning fra Randers Kommune på godt 1.300 kroner om måneden i såkaldt forældrebetaling.

»De får ingenting«

Og selvom det faktisk er en halvering af kommunens oprindelige opkrævning, er forældreparret utilfredse.

»De får ingenting. Det gør de ikke. De har truffet et valg, så må de betale af egen lomme,« siger Daniel Frausing Heuser, der sammen med sin parter lever af førtidspension og kontanthjælp.

Forældre til børn, der er anbragt uden for hjemmet, har ifølge dansk lovgivning pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets ophold.

Det er uanset, om forældrene har samtykket til barnets anbringelse eller ej.

Og kommuner kan altså indkræve forældrebetaling i anbringelsessager ud fra en individuel vurdering.

Men også Foreningen FBU Forældrelandsforeningen mener, det er urimeligt, at forældre til anbragte børn risikerer at blive pålagt den ekstra udgift.

»Vi er af den opfattelse, at samfundet har truffet en beslutning omkring anbringelser, så må det også være samfundet, som bærer udgiften til det. Og man kan sige, at den her egenbetaling, som der er, er jo en dråbe i havet i forhold til de samlede udgifter til en anbringelse. Så det er jo ikke fordi, det dækker udgifterne i forhold til, hvad det koster at have et barn anbragt,« siger advokat og landsformand, Anders Brøndtved, til TV2 Østjylland.

Forsøgerpligt

Christine Hemme, der er lektor i socialt arbejde med ekspertise i udsatte og anbragte børn og unge, forstår godt Randers-parrets frustration.

Men hun minder om, hvad der grundlæggende er sigtet med loven.

»Vi har pligt til at forsørge vores egne børn. Det kan man selvfølgelig ikke forlange, når barnet er anbragt, men man kan forlange, at man skal betale efter evne. Man mister jo ikke forældremyndigheden, så på den måde er man stadig forsørger,« siger Christine Hemme til TV2 Østjylland.

Tina og Daniel Frausing Heusers har samvær med pigen i en time hver tredje torsdag i et af kommunens lokaler.

Randers Kommune er indtil videre ikke vendt tilbage med svar på TV2 Østjyllands spørgsmål om Tina og Daniel Frausing Heusers kritik af kommunens ageren i deres sag.