Randers Byråd fordelte på mødet i går midler til etablering og ombygning af en lang række idrætsfaciliteter i kommunen. I alt har byrådet prioriteret 19.5 millioner kroner frem mod 2021.

Det største enkeltbeløb – fire millioner kroner – går til en tiltrængt renovering af kommunale omklædningsrum.

Derudover er der blandt andet tre millioner kroner til nyt klubhus og nye omklædningsrum i Stevnstrup.