Den kriseramte Familieafdeling i Randers kommune er nu på ret kurs.

I dag kan børn og familier regne med at få hjælp. Der bliver taget hånd om underretninger.

Økonomien har fået det bedre og arbejdsmiljøet er på højkant og sygefraværet faldet.

– Det er en markant forandring, siger formand for Børne- og familieudvalget i Randers Kommune, Anders Buhl-Christensen.

Udmeldingen kommer på baggrund af sidste rapport, om den genopretningsplan der blev sat i værk for Familieafdelingen for tre år siden.

Rapporten bekræfter nemlig, at Familieafdelingen nu er på ret kurs.

– Det er virkelig godt gået, siger Anders Buhl-Christensen.