Europæisk Kulturregion har nu løftet sløret for programmet til kulturfestivalen

GENOPDAG, der finder sted i hele regionen 1.-16. juni

 

Når Europæisk Kulturregions festival GENOPDAG løber af stablen 1.-16. juni, bliver det med

kulturoplevelser for enhver smag på et væld af både nye, gamle, store og små scener i alle 19

kommuner i Region Midtjylland. Temaet trækker tråde til sloganet “Gentænk” fra

kulturhovedstadsåret, som Europæisk Kulturregion står på skuldrene af, og fokuserer samtidig

på kulturarv og sammenhængskraft i regionen.

“Med GENOPDAG skal vi dykke ned i vores region på nye, anderledes og tankevækkende

måder. Vi prioriterer kulturen højt i Region Midtjylland, og festivalen er en måde at vise, at

også i kulturen er vi stærkest, når vi arbejder sammen. Jeg er meget stolt af det program, vi

kan præsentere, og jeg glæder mig til at komme ud og genopdage Midtjylland i juni,”

siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

 

Alternative scener og mærkelighedsskala

Mange af festivalens arrangementer tager plads uden for de traditionelle scener.

“Jeg glæder mig til at opleve den enorme kulturelle spændvidde, som vi i fællesskab kan

præstere, og jeg håber, mange vil komme ud og være med. Over hele regionen kan vi se frem

til anderledes kulturoplevelser af høj kvalitet fra både store og små aktører, når vi genopdager

kulturen i spændende rammer – lige fra fyrtårne og bunkere til dobbeltdækkerbusser og

Gudenåen,” siger formand for Kommunernes Kontaktråd i Midtjylland og borgmester i Randers

Kommune, Torben Hansen.

Men det er ikke kun festivalens scener, der er alternative. Der er nemlig masser af skæve og

anderledes tiltag, og derfor indeholder programmet også en række nye elementer til

inspiration for publikum. Festivalens arrangementer måles således også på blandt andet

mærkelighed, hyggefaktor, lattermuskelaktivitet og pres på tårekanalen.

 

Programmet for Randers

I Randers er der i forbindelse med kulturfestivalen GENOPDAG flere spændende aktiviteter:

  1. juni klokken 12.30: Sange til Verden

Havndal Skole: Oplev haletudser, kæmpe gobler, farverige blæksprutter og andre kunstværker i skøn forening med fremførslen af de syv nye Sange til Verden – og en helt nykomponeret sang skrevet af børnene selv – ved denne samskabende musical-event på Havndal Skole. Ved eventen klipper borgmesteren snoren til indvielsen af den nye Børneby.

  1. juni klokken17-20: Sange til Verden

Egeskoven, Langå: Oplev en anderledes Sange til Verden-koncert med lokale børn og musikere, vandreforestilling og fællessang i de smukke grønne omgivelser ved Egeskoven i Langå. Eventen er skabt i samarbejde med Hakkehuset og Station K. Medbring gerne madkurv.

  1. juni klokken 17: Livets Vand

Vandreforestilling, kunst, fællessang og spisning i Langå Egeskov.

Livets Vand inviterer hele familien til at bruge alle sanser, når de oplever musikere i træerne og kunstværker, der dukker frem og forandrer landskabet. Lydcollager, musik, kunstværker og performance giver næring til historier og myter om møder mellem fremmede. En del af oplevelsen er fællesspisning, musikalske indslag og fællessang. Publikum inviteres til at medbringe en ret til fællesbordet.

  1. juni klokken 19: Livets Vand

Dans og musik på Den Blå Bro i Randers – og afskeden med floden.

Den sejlende trup af artister ankommer til flodens munding. Her summer Den Blå Bro af liv og danner ramme for en smuk og storslået velkomst med musik, springgymnastik og parkour skabt af lokale aktører. Men med velkomsten følger afskeden med floden, vejene skilles og de rejsende sendes mod fjorden ud til det store hav.

Livets Vand er en trilogi via vandveje om Kilden, Floden og Havet. Når man færdes ved eller på Gudenåen, kan man møde stedsspecifikke kunstværker, kunstworkshops for hele familien eller de sejlende performere, som igen kan opleves når de går i land og optræder.

15.-16. juni: Børneteaterfestival

Randers EgnsTeater inviterer i samarbejde med Randers Kunstmuseum til en weekend med sjove, udfordrende og berigende kulturoplevelser af højeste karat for børn fra 0 til 10 år og deres familier. Oplev noget af det bedste børneteater fra ind- og udland i salenes mørke eller på pladsen foran egnsteatret. Gå på opdagelse i kunstens verden med spændende udendørs installationer, hvor du selv deltager

  1. juni: Museernes Dag på Museum Østjylland

På gåben, i klapvogn eller på løbehjul – Randers bymidte er helt fantastisk at komme rundt i. Tag med middelalderarkæologen rundt i den tusinde år gamle stad og hør om de mennesker, der boede i byen. Både børn og voksne er velkomne.
På Museernes Dag har du mulighed for at opleve, hvad flere af museerne i Region Midtjylland kan byde på, når de tilbyder et gratis offentligt arrangement. Dagen handler om at formidle unikke historier, som tilsammen kan bidrage positivt til at skabe grobund for et rigt kulturliv, der sætter værdifulde spor i både den enkelte borger og ude i verden.