Danmarks Naturfredningsforening jubler over fredning af “enestående naturperle.” Lokale lodsejere i udkanten af Randers Kommune er utilfredse med at få fredet deres jord.
Jeppe Rafn, Jyllands-Postens Lokalaviser
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgjort at frede næsten 100 hektar af bakkelandskabet omkring Lysnet ved Vissing, som med sine 131 meter er Danmarks niende højeste punkt.
Fredningen sker på foranledning af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der tilbage i 2016 foreslog at frede et langt større område på 470 hektar omkring højdepunktet.
I 2019 blev et område på 58 hektar fredet. Det medførte straks en klage fra DN, der ønskede en langt mere omfattende fredning, samt klager fra flere lodsejere, der på den anden side var utilfredse med at få deres jord fredet.
Nu er der så kommet en endelig afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som DN i en pressemeddelelse udtrykker tilfredshed med. Ifølge naturfredningsforeningen er toppen af Lysnet i dag groet helt til, og derfor er der ikke meget tilbage af udsigten fra bakketoppen 131 meter over havet.
”Fredningen af Lysnetbakken er en vigtig brik i naturbeskyttelsen i Danmark. Den giver mulighed for at gennemføre naturpleje, genskaber fantastiske udsigter og udlægger offentlige stier, som både vi og kommende generationer vil kunne glæde os over,” siger fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening.
Lysnetbakken er ifølge DN en enestående naturperle og et af de mest betydningsfulde overdrevsområder i Danmark, som hidtil ikke har været beskyttet gennem fredning, Natura 2000 eller offentligt ejerskab. Det er særligt bakkens geologiske og landskabelige karakter samt dens rigdom af sjældne arter, der gør området unikt med hensyn til både natur og biodiversitet.
Samtidig med fredningen planlægges der et nyt stiforløb, der vil give offentligheden bedre adgang til at opleve og nyde naturen.
Utilfreds landmand
Mens DN altså er tilfreds med afgørelsen, vækker fredningen utilfredshed hos flere lodsejere, som Lokalavisen har talt med.
Landmand John Engsig, hvis jord grænser op til selve bakketoppen, har tidligere påpeget, at han er den lodsejer, der i forhold til areal og andelen af dyrkede landbrugsarealer bliver klart mest ramt af fredningen.
Ved afgørelsen i 2019 fik han 19 hektar fredet, og det er der ikke ændret på i den nye afgørelse fra 2024.
I forhold til den oprindelige afgørelse har han endda fået nedsat sin erstatning for tabte dyrkningsmuligheder, som han i forvejen syntes var alt for lav.
”Jeg har klaget over erstatningen, som jeg synes er helt uden for skiven,” siger John Engsig, som har fået sin erstatning nedsat fra 268.000 kroner til 185.000 kroner.
Slut med skovdrift
En anden lodsejer, Svend Casper, har fået hele sin ejendom på syv hektar fredet. Han driver skovdrift, men det bliver med fredningen forbudt, hvilket han bliver kompenseret for med en erstatning på godt 350.000 kroner.
”Jeg vil hellere have en skov, der optager en stor mængde CO2, hvilket man med fredningen ser bort fra. Og jeg kan ikke købe syv hektar for 350.000 kroner,” siger Svend Casper, der både er utilfreds med selve fredningen og erstatningens størrelse.
Svend Caspers ejendom ligger i Randers Kommune vest for højdepunktet. Han og John Engsig er desuden meget skeptiske i forhold til fremtidige pleje af de fredede naturarealer. Kommunen har plejepligten på de private fredede arealer, mens staten har på de offentlige arealer, og de to lodsejere har ud fra deres erfaringer ikke megen tro på, at hverken kommunerne eller staten vil udføre den nødvendige pleje.
Følsom natur
Som nævnt har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort, at der skal fredes 100 hektar omkring Lysnet. Altså et noget større område end de 58 hektar, der i 2019 blev fredet. Fredningen er blandt andet udvidet med overdrevsarealer syd for Lindkærvej ved Høgebjerg, hvor blandt andet gårdejer David Søsted får fredet 14 hektar.
”Det er jeg meget utilfreds med. Især at de har gennemtrumfet en sti igennem området, som er det mest følsomme natur i Favrskov med masser af kronvildt, der sætter kalv, og rådyr, der sætter lam. De vil ikke kunne tåle den forstyrrelse, men dem der har besluttet dette, har gjort det for mennesker og ikke for naturens skyld. Jeg mener, de er inkompetente,” siger David Søsted.
Han mener, at hele den omfattende fredning er helt overflødig, idet man kunne rejse et tårn på bakketoppen og på den måde sikre udsigten fra Lysnet uden at skulle frede et stort område.
Alfred Borg, formand for DN Favrskov, har tidligere oplyst til Lokalavisen, at DN blandt andet også ønskede at få fredet Tusø Skov nord for Lysnet, der er en stævningsskov, hvor man fælder træer, så de skyder op igen.
Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet er enige i, at Tusø Skov indeholder enestående naturværdier, som er fredningsværdige. Man mener dog ikke, at skoven skal fredes, fordi den ikke er truet og er isoleret fra det øvrige fredningsområde.
