En heldig mand i fyrrerne fra Randers blev for nogle uger siden den heldige vinder af godt 4.2 mio. kr. kroner på Eurojackpot.

Manden spiller med næsten hver uge på både Vikinglotto, Eurojackpot og Lotto – men blot med nogle få rækker. Og det var 30 kroner for to rækker i Eurojackpot, der blev forvandlet til milliongevinsten.

Manden siger i en pressemeddelelse fra Danske Spil, at han havde en bunke kuponer hængende på køleskabet, som han lige snuppede med ned i Føtex for at købe noget så banalt som mundskyl! Og så går man derfra som millionær. Det er helt vanvittigt, fortæller manden, der ønsker at være anonym.