Borgmester Torben Hansen (S) indvier lørdag 9. september Kristrup Vandværks nye vandværk på Asser Rigs Vej i Kristrup.

Alle andelshavere og forbrugere under Kristrup Vandværk er velkomne til sammen med leverandører af det nye vandværk at få et indblik i den største investering nogensinde i vandværkets historie.

Det nye vandværk til 10,5 millioner kroner har en kapacitet årligt på 150.000 kubikmeter, som sammen med den nye rentvandstank på 200 kubikmeter kan dække vandværkets behov alene.

På dagen serverer Kristrup vand ad libitum, og pølsevognen er på plads.

Der vil også være mulighed for at nyde en øl eller sodavand.