Når cykelrytteren Mads Würtz Schmidt fra Randers i dag stiller til start i PostNord Danmark Rundt, er det med en målsætning om at vinde hele løbet.

Det siger den 25-årige dansker, der til daglig kører for Katusha, men under løbet i Danmark er han kaptajn for det sammensatte danske hold Team PostNord Danmark.

– Jeg tror, jeg har niveauet og formen til at tage den samlede sejr, siger Würtz Schmidt, der tidligere på sommeren kørte Tour de France for første gang.

PostNord Danmark Rundt begynder i dag, hvor 1. etape både starter og slutter i Silkeborg.