Kunstnergruppen Blich Fang udstiller i dagene 3. – 5. oktober i Helligåndshuset

Kunstnergruppen har fast maleværksted i St. Blichersgade 3 B og har eksisteret i 10 år. Der er tilknyttet 10 kreative kvinder i forskellige aldre.
Kunstnerne maler på alle dage, men specielt tirsdage forsøger de at samles så mange som muligt. Der bliver malet portrætter, abstrakt, figurativt og blomsterbilleder. Alle maler med akryl. Der bliver eksperimenteret med serigrafitryk, stencils og collage.
Ind imellem kommer en kunstner udefra forbi det lille værksted, og giver undervisning.
Derudover tager de på udflugt for at blive inspireret andre steder fra, bl.a. gallerier, udstillinger og naturen.

Der er åbent eftermiddage torsdag og fredag  og formiddag lørdag til udstillingen.