Den aftale om næste års budget for Region Midtjylland, der blev indgået i aftes er godt nyt for Regionshospitalet Randers.

Hospitalet tilføres næste år ekstra seks millioner kroner.

Men derudover får det lokale sygehus 33,2 mio. kr. i 2020, fordi der er en økonomisk udfordring, der blandt andet bunder i, at hospitalet har en høj produktivitet.

Beløbet falder de kommende år og vil fra 2023 og frem være på 17 mio. kr.

– Hospitalet i Randers har en høj produktivitet og er presset af mange patienter. De svære betingelser har regionsrådet anerkendt, lyder det fra regionsrådsformand Anders Kühnau.