I dag skal Udviklingsudvalget i Randers drøfte, om der skal gives støtte til tre TV-rejseprogrammer.

Tidligere borgmester Henning Jensen Nyhuus foreslår, at der bevilges produktionsstøtte til TV-programmerne Villum & Schmidt og Elvis.

Der er søgt om 50.000 kroner.

I de tre programmer skal turen gå til Randers, Tyskland og Memphis i USA med Elvis som omdrejningspunkt.

Værterne, Tomas Villum og Jonas Schmidt, vil gå i Elvis’ fodspor guidet af Henrik Knudsen fra Memphis Mansion.

Nu skal der så tages stilling til, om der skal bruges kommunale kroner på programmerne.