En 56-årig mand blev i dag fremstillet i Retten i Randers.

Han sigtes for flere tilfælde af voldtægt mod et barn under 12 år i tidsrum mellem 2016 og 2018. Barnet var en pige, som den 56-årige var relateret til. Hun var på gerningstidspunktet 9 til 11 år, oplyser Østjyllands Politi.

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen p.t.