Du kan søge tilskud til udgifterne, hvis du står i en vanskelig økonomisk situation. Det gælder både udgifter til el- og varmeregninger, medicin, tandpleje og andre nødvendige udgifter, som du ikke har mulighed for at betale.

Det oplyser Randers Kommune, der har samlet de nødvendige oplysninger på www.randers.dk/tilskud.

For at søge tilskud kræver det, at man er særligt økonomisk trængt, og at man ikke har andre muligheder for at betale regningerne. Derfor er der også en række krav til at dokumentere, at man har brug for tidskuddet. De krav er fastsat af national lovgivning. Via hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan man ansøger.
Har du yderligere spørgsmål eller brug for råd og vejledning, kan du få personlig betjening ved at kontakte Randers Kommune.