Søndag mellem klokken 6 og 12 stod en af politiets fotovogne ved Nordjyske Motorvej ved Randers SV.

Her blev 193 ud af de 5030 forbipasserende biler målt til at køre for stærkt på strækningen, hvor den tilladte hastighed er 110 kilometer i timen.

Tre bilister overskred hastighedsgrænsen så meget, at de kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet, mens fire bilister står til et klip i kørekortet ud over bøden.