Politiet tog i går i Toldbodgade i Randers kontakt til en 31-årig mand, som virkede påvirket af stoffer.

Da han viste sig at være søgt til fogedretten, anholdt betjentene ham. Den 31-årige blev visiteret, og betjentene fandt en foldekniv i hans bukser og en halskniv, der hang i en snor om hans hals. Derudover havde han hash på sig.

Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven og for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.