Randers Byråd skulle på mødet i denne uge tage stilling til en række forslag, der kan give en sikrere og mere smidig afvikling af Kommunal- og Regionsrådsvalget den 16. november samt fremtidige valg.

Blandt andet foreslog forvaltningen at nedlægge seks valgsteder.

Nemlig i forsamlingshusene i Hald, Råby, Asferg, Jebjerg og Uggelhuse samt Kultur- og aktivitetshuset Gassum.

Forslaget endte dog med at blive forkastet af byrådet.

Et forslag om at Træningshuset i Asferg gøres til fast valgsted i stedet for Asferg Forsamlingshus var også på bordet.

Her blev det besluttet at kompetencen overlades til valgbestyrelsen.