Har du svært ved at overskue, hvad der bliver sagt, når du skal til møde med advokat, læge eller med kommune? Så kan du få en frivillig bisidder med, som du kan snakke tingene igennem med. Der er bisiddere nok, men de mangler henvendelser. Derfor kommer formanden nu med en opfordring.
AF CECILIE BISGAARD
Normalt får Bisidderforeningen i Randers op mod 100 henvendelser om året. Det satte en coronapandemien en stopper for. Sidste år fik de omkring 40 henvendelser, og i år har de fået seks.
»Det er ærgerligt. Vi er her ikke kun for vores skyld – vi hjælper virkelig borgerne. Særligt dem, der er i klemme i Jobcentret eller Familiecentret. De er så bange for at gå hen til møder med det offentlige, at de lukker hjernen ned. Så forstår de ikke alt, hvad der bliver sagt, og der kan vi hjælpe,« siger formand for foreningen Karin Sørensen.
Ifølge hende er det i høj grad de mange hjemsendelsers skyld, at foreningen mangler henvendelser.
»Det er helt dødt, fordi alle har arbejdet hjemmefra. Møderne er foregået over telefon og computer i stedet for ansigt til ansigt. Jeg har også lagt brochurer ud i mange år på kommunen, men jeg tror ikke, at medarbejderne deler dem ud mere. Borgerne er ellers vilde med os, når de først møder os,« siger hun.
Ekstra øjne og ører
Karin Sørensen vil derfor gerne gøre opmærksom på Bisidderforeningen, og hvad de kan hjælpe med. Foreningen har frivillige nok, og hun mener heller ikke, at det bliver et problem at få fat i endnu flere, hvis det skulle blive nødvendigt. Derfor er næsten det eneste ønske på listen flere henvendelser.
»Vi går med til møderne, og vi er et ekstra sæt øjne og ører. Når vi får en henvendelse, så finder jeg ud af, hvem der passer dertil. Vi har alle specialer på en eller anden måde. Nogle har været ansat på Jobcentret i en menneskealder, så de er gode til at hjælpe med det. Nogle har været inden for plejesektoren, så de ved, hvordan man omgås mennesker og får dem til at falde til ro,« siger hun.
Før mødet med det offentlige mødes den frivillige bisidder med borgeren. Til mødet er bisidderen med, så borgeren har mulighed for undervejs at snakke tingene igennem, hvis man for eksempel skal tage en beslutning og har brug for at snakke om mulighederne. Efter mødet snakker bisidderen igen med borgeren om, hvad der blev sagt på mødet.
»Inden mødet fortæller bisidderen, hvordan mødet nok vil gå. De snakker om, hvad de skal koncentrere sig om, og så siger bisidderen ”tag det roligt”. Det giver en ro at tage det på forhånd. At man har en at snakke med under mødet, er guld værd. Det har jeg haft mange positive oplevelser med,« siger Karin Sørensen.
»Vi bevarer roen«
Et andet ønske, der står højt på Karin Sørensens liste, er, hvis kommunens medarbejdere selv ville tage kontakt til Bisidderforeningen en gang imellem.
»Vi har aldrig rigtig forstået, at de ikke selv kontakter os. Vi kan være en kæmpe fordel for begge parter. Vi siger ikke til borgeren, at dem på kommunen er nogle røvhuller. Vi forsøger at få det bedste ud af det for begge parter. Det skal de bruge noget mere, for vi er rigtig gode til det,« siger hun og fortsætter:
»Jeg kunne godt tænke mig, at de ringede efter os, hvis de ved, at de snart skal have et møde med en frustreret borger. Så har borgeren en med, som, de ved, er på deres side, og som kan forklare, hvad der foregår. Alle dem, der er bange, nervøse eller usikre, de skal bare ringe til os – så kommer vi. Vi er ikke engageret følelsesmæssigt. Vi engagerer os, fordi vi mener, der er en sag, vi kan gøre noget ved.«
»Jeg siger ikke, at kommunen ikke er god, for de er gode på mange områder. Men folk, der i forvejen er usikre, svage eller fattige, har det svært. Der er bare ting i hjernen, der slår fra, når man er så nervøs. Der kan vi gøre en forskel. Der kan vi bevare roen,« siger formanden.
