En 27-årige kvinde bleve sur og voldsom, da en medarbejder i Rema1000 på Udbyhøjvej i Randers, søndag eftermiddag havde bedt hende om at benytte en kurv, når hun handlede, i stedet for at putte varerne i lommerne.

Medarbejderen har forklaret til politiet, at han havde forsøgt at få hende til at falde til ro, men da hun rakte ud efter en flaske, havde han taget fat i hende og lagt hende ned på gulvet. Mens han fastholdt hende, bed hun ham flere gange i armen og i hans hånd.

En ransagning af tilkaldt politi viste, at hun havde puttet en kop og en rismælksfløde i sine lommer. Hun blev derfor sigtet for forsøg på butikstyveri. Hun blev også sigtet for vold ved flere gange at have bidt medarbejderen i armen og hånden.