Næste skridt er universitetet. Nu skal hun bare finde ud af, hvad hun vil læse.

AF CECILIE BISGAARD

Ditte Wirenfeldt Rasmussen er glad. Det er torsdag den 9. juni, og hun er lige blevet student fra Randers HF og VUC – endda årets første af slagsen.

»Jeg føler ikke rigtig, jeg er til stede faktisk,« sagde hun kort efter, da hun sammen med rektor Lena Søllingvraa Lindblad skulle hejse flaget lige uden for skolen.

Gennem tre år har hun taget sin gymnasieuddannelse på det, der hedder HF-enkeltfag.

»Af praktiske årsager i forhold til SU har jeg taget en STX-overbygning, så jeg har haft nogle ekstra fag. Derfor har det taget tre år. Men så har jeg haft nogle hyggelige fag som design og billedkunst,« fortæller hun.

Skal mærke efter

Ellers har Ditte Wirenfeldt Rasmussen nemlig mest haft videnskabelige fag.

»Jeg har valgt mine fag ud fra, at jeg skulle kunne komme ind på alle naturvidenskabelige uddannelser. Jeg kan godt lide kombinationen af biologi og kemi, så jeg har overvejet, om jeg skal læse molekylærbiologi, men jeg har også være omkring medicin,« siger hun.

Nu skal Ditte Wirenfeldt Rasmussen bruge tiden på at mærke efter og vælge, hvilket studie hun vil starte på efter sommeren. Foto: Cecilie Bisgaard

I hendes afsluttende eksamen var hun oppe i fysik. Og selvom hun ikke vil afsløre sin karakter, så gik det med hendes egne ord ”ret godt”.

Ditte Wirenfeldt Rasmussen vil gerne starte på universitetet allerede efter sommerferien, og derfor skal hun nu bruge noget tid på at beslutte sig for, hvad hun præcist gerne vil læse.

»Jeg skal lige mærke efter, hvad det er, jeg gerne vil. Indtil nu har jeg ikke kunnet mærke andet, end at jeg skulle være færdig og gøre det godt,« siger hun.

Ville noget andet

Det har ikke altid været planen, at Ditte Wirenfeldt Rasmussen skulle læse naturvidenskab på universitetet. I 2015 blev hun uddannet frisør.

»Jeg har vidst i noget tid, at jeg gerne ville noget andet, men det har taget mig lang tid at tage skridtet,« siger hun.

Svigermor, kæreste, Ditte selv og hendes far var alle sammen med til at fejre, at Ditte Wirenfeldt Rasmussen nu er student. Foto: Cecilie Bisgaard

Hun ville egentlig gerne have gået på den ”almindelige” HF, som tager to år, men studievejlederne rådede hende til at tage HF-enkeltfag i stedet.

»De mente, at der var større chance for, at jeg ville gøre det færdigt på den måde, fordi jeg ville komme i klasse med nogle jævnaldrende. De var bange for, at jeg ellers ville stå udenfor fællesskabet. Og jeg er glad for, at jeg gjorde det på den her måde. Jeg har haft motivationen gennem alle tre år. Jeg er ret sikker på, at nogle af de venner, jeg har fået her, det er nogen, der hænger ved,« siger hun.

Coronaens usikkerhed

Siden hun startede på HF i 2019, har corona naturligvis været en stor del af Ditte Wirenfeldt Rasmussens uddannelse. Hun har heldigvis ikke selv været så påvirket af det, og nogle enkelte af hendes fag foregik i forvejen online.

»Det, der har været knap så fedt, var usikkerheden. Men den stod alle i, så det var bare med at få det bedste ud af det. Skolen og lærerne har været gode til at lave ting med os på trods af det – for eksempel online,« fortæller hun.

Da hun kom ud fra eksamenslokalet, stod hendes far, kæreste og kærestens forældre klar til at fejre hende.

»Jeg blev overrasket, for jeg havde bedt dem om at stå længere væk, så jeg lige kunne falde ned, inden jeg kom hen til dem. Men jeg blev glad, da jeg så, at de stod der,« siger hun.

Ingen hue og gilde

Efter den overståede eksamen fik Ditte Wirenfeldt Rasmussen både blomster og gaver fra den fremmødte familie. Efterfølgende satte de sig ned i kantinen og åbnede en flaske champagne.

Udover fejringen på dagen regner hun ikke med, at der skal gøres særligt meget ud af den nyerhvervede titel som student. Hun har ikke købt en studenterhue, og hun skal hverken holde studentergilde eller på studenterkørsel, som mange ellers forbinder med det at afslutte sin gymnasietid.

»Det er blandt andet på grund af min alder. Jeg er i starten af 30’erne. Når man er ung, så repræsenterer huen en overgang. Det hænger sammen med at blive voksen. Så skal man finde ud af, hvad man så vil. Det er også en overgang for mig – men ikke på samme måde. Jeg ved, hvad jeg vil,« forklarer hun.